10. juni 2026

HMC indgår totalentreprise på nyt boligbyggeri på Oliefabriksvej

HMC har indgået kontrakt på en ny totalentreprise på Oliefabriksvej på Amager, hvor der skal opføres 22 rækkehuse og attraktive fællesarealer med blandt andet et orangeri. Projektet er et nyt boligbyggeri med fokus på funktionelle løsninger, fællesskab og grønne omgivelser.
Visualiseringer: Holscher Nordberg

HMC har modtaget den underskrevne kontrakt på udviklingen af et nyt boligbyggeri på Oliefabriksvej 100 i Kastrup på Amager. Projektet gennemføres som totalentreprise og omfatter opførelse af 22 eksklusive rækkehuse fordelt på 10 boliger i halvandet plan og 12 seniorboliger i ét plan med et samlet etageareal på ca. 1.940 m².

Udover selve boligbyggeriet etableres fællesfaciliteter, stisystemer og grønne opholdsrum, som er med til at skabe en attraktiv og sammenhængende bebyggelse. Projektet er udviklet med fokus på moderne og gedigne rækkehuse og velfungerende udearealer, der understøtter fællesskab og hverdagsliv.

Rådgiverteamet består af ATRA arkitekter og Brix og Kamp Rådgivende Ingeniører. Parterne har et stærkt samarbejde og har tidligere gennemført flere projekter sammen, hvilket skaber et godt fundament for et effektivt og velkoordineret projektforløb.

Projektet ligger i naturlig forlængelse af HMC’s erfaring med boligbyggeri i totalentreprise, hvor der arbejdes med helhedsorienterede løsninger og en struktureret proces fra de tidlige faser til færdigt byggeri.

Der skal lyde en tak til bygherre for tilliden til HMC som totalentreprenør på projektet. HMC ser frem til at videreføre det gode arbejde i de kommende faser af projektet. Følg med i projektet på vores sociale medier.

Visualiseringer: Holscher Nordberg
Visualiseringer: Holscher Nordberg

Nyheder

Styrket KMA-afdeling gør HMC klar til flere komplekse projekter

Styrket KMA-afdeling gør HMC klar til flere komplekse projekter

Langvarigt samarbejde danner ramme om udviklingen på Marsvej

Langvarigt samarbejde danner ramme om udviklingen på Marsvej

HMC opfører Retailcenter Nørresundby i totalentreprise for COOP Danmark

HMC opfører Retailcenter Nørresundby i totalentreprise for COOP Danmark

No results found.