Projektet omfatter en ny redningsstation med værksteds- og garagefaciliteter, bådhal, mandskabsområder, depotrum og administrative funktioner. Stationen designes med fokus på robuste materialer og tekniske løsninger, der sikrer lang levetid i det maritime miljø og understøtter redningsberedskabets daglige drift. Byggeriet kombinerer høje krav til funktionalitet, bygbarhed og totaløkonomi og bygger videre på HMC’s erfaring med totalentrepriser for offentlige bygherrer.
Redningsstationen indeholder installationstunge løsninger med avanceret ventilationsanlæg, med integreret affugtning i bådhal og garage, varmegenvinding i værksted og teknik samt procesudsugninger fra kemiskabe og svejsearbejde. Installationerne dimensioneres med fokus på driftssikkerhed, stabilt indeklima og effektive arbejdsgange. Derudover indgår affugtningsanlæg til dragttørring og tekniske systemer til sikker håndtering af fugt og forureninger.
Projektet kræver tæt koordinering mellem konstruktioner, funktioner og avancerede installationer. HMC arbejder målrettet med serviceadgang, energieffektive løsninger og totaløkonomisk optimering for at sikre et driftssikkert og funktionelt byggeri. Opgaven understøtter HMC’s position som erfaren totalentreprenør på komplekse og tekniktunge byggerier.



