3. februar 2026

Kalkulationsafdelingen i HMC vokser – igen

HMC udvider kalkulationsafdelingen med to nye medarbejdere og styrker fagligheden i arbejdet med total-, hoved- og fagentrepriser. Med en solid egenproduktion og et øget fokus på totalentrepriser går HMC et nyt år i møde med flere projekter og stærke samarbejder.
Foto fra venstre: Ivan Dahl (Kalkulations- og Projekteringschef), Marc Krone Lybæk (Beregner), Bent Bislev (Beregner), Rebekka Gaarden (Beregner) og Anders Bislev (Beregner).

HMC styrker igen kalkulationsafdelingen for at imødekomme den stigende efterspørgsel på stærke beregninger og konkurrencedygtige tilbud. Afdelingen får nu tilført yderligere faglighed med to nye medarbejdere, Rebekka Gaarden og Anders Bislev, som begge bidrager med solide kompetencer og erfaring fra branchen.

Udvidelsen sker i en periode, hvor HMC oplever markant vækst i særligt totalentrepriser, og hvor virksomhedens brede kompetencer inden for boligbyggeri, erhverv, industri, institutioner, landbrug og infrastruktur spiller en central rolle i udviklingen.

Et år med høj aktivitet og nye erfaringer

Det seneste år har budt på mange gennemførte projekter i hele landet. Flere projekter gennemføres i tillidsbaserede samarbejder, hvor samarbejdspartnere ønsker tidlig involvering af totalentreprenøren. Dette skaber et tæt samspil mellem projektering og kalkulation og styrker både budgetteringen og bygbarheden allerede i de indledende faser. HMC har samtidig udbygget sin erfaring på tværs af entrepriseformerne og i egenproduktion inden for murer-, jord-, forsynings-, beton-, kloak-, anlægs- og belægningsarbejde. De praktiske erfaringer bidrager til mere præcise og bygbarhedsorienterede beregninger i kalkulationsafdelingen.

Markedet bevæger sig mod større projekter og et øget fokus på totalentrepriser, og her er stærk faglighed i kalkulationen afgørende. Gennemarbejdede beregninger er fundamentet for både projektets kvalitet og den økonomiske styring, og derfor investerer HMC fortsat i yderligere udvikling af teamet.

Faglighed og samarbejde i fokus

Hos HMC er det medarbejderne, der gør den afgørende forskel. Med Rebekka Gaarden og Anders Bislev som nye kollegaer styrkes den samlede faglighed og sikrer, at kalkulationsafdelingen kan løfte flere opgaver på tværs af entrepriseformer og projekttyper.

Kalkulationsteamet arbejder tæt sammen med både projektafdelingen og egenproduktionen, hvor erfaringerne fra murer-, jord-, forsynings-, beton-, kloak-, anlægs- og belægningsarbejde giver et konkret og realistisk grundlag for tilbud og beregninger. Det tværfaglige samarbejde er med til at sikre, at HMC skaber bygbarhed fra start og leverer løsninger, der holder i praksis.

Klar retning for fremtiden

HMC arbejder målrettet for at styrke sin position som en betydende aktør i dansk byggeri. Visionen om at være en national virksomhed bygger på værdierne handlekraft, tillid og ansvarlighed – og på en stærk faglighed i alle led af projekterne.

Udvidelsen af kalkulationsafdelingen giver HMC et endnu bedre afsæt til at levere solide bygge- og anlægsprojekter i total-, hoved- og fagentrepriser inden for boligbyggeri, erhverv, infrastruktur, industri, institutioner og landbrug.

HMC går ind i det nye år med udsigt til flere projekter, stærke samarbejder og beregninger af høj kvalitet. Udviklingen fortsætter, og kalkulationsafdelingen står klar til at løfte de næste opgaver.

Foto fra venstre: Ivan Dahl (Kalkulations- og Projekteringschef), Marc Krone Lybæk (Beregner), Bent Bislev (Beregner), Rebekka Gaarden (Beregner) og Anders Bislev (Beregner).
Foto fra venstre: Ivan Dahl (Kalkulations- og Projekteringschef), Marc Krone Lybæk (Beregner), Bent Bislev (Beregner), Rebekka Gaarden (Beregner) og Anders Bislev (Beregner).

Nyheder

HMC styrker sin position med ny afdeling i Aalborg

HMC styrker sin position med ny afdeling i Aalborg

40 etageboliger i totalentreprise på Arresøvej

40 etageboliger i totalentreprise på Arresøvej

HMC åbner ny afdeling i Holstebro

HMC åbner ny afdeling i Holstebro

No results found.