26. maj 2026

Langvarigt samarbejde danner ramme om udviklingen på Marsvej

HMC har gennem en længere periode arbejdet tæt sammen med Hanssen Stagnum A/S om en række renoveringsprojekter på Marsvej i Randers. Samarbejdet har skabt moderne og funktionelle rammer til både sundhed, kontor og erhverv i den tidligere Danish Crown-bygning.

Over det seneste år har HMC gennemført flere projekter på Marsvej i Randers i et tæt og tillidsbaseret samarbejde. Arbejdet er udført i hovedentrepriser og omfatter blandt andet ombygning til lægeklinik, renovering af kontorfaciliteter samt opdatering af udendørsarealer med nye parkeringsløsninger og belægninger.

Et af projekterne er ombygningen til en ny lægeklinik for Lægerne Marsvej, hvor eksisterende kontorarealer er transformeret til funktionelle og tidssvarende rammer med nye installationer og moderne faciliteter. Derudover har HMC renoveret kontorfaciliteter for FOA og senest gennemført en opdatering af kontormiljøet for Sparekassen Kronjylland, hvor der er skabt fleksible og nutidige arbejdsrammer.

Fælles for projekterne er et stærkt fokus på samarbejde og tilpasning til den eksisterende bygnings struktur. Den løbende dialog mellem HMC, Hanssen Stagnum A/S og lejere har været afgørende for at finde gode løsninger på tværs af funktioner og behov.

Entrepriseleder Sebastian Kronborg fremhæver samarbejdet som en vigtig del af processen:

Tak for samarbejdet til Kenneth Rosenkrantz De Lasson fra Hanssen Stagnum A/S, samt lejerne fra Lægerne Marsvej, FOA og Sparekassen Kronjylland. Det har været et projektforløb med god dialog, tillid og fælles fokus på at finde de rigtige løsninger til de forskellige lejere undervejs. Det er afgørende i en renovering at man har fleksibilitet, koordinering og gensidig forståelse til at sikre et godt resultat for alle parter.

Med projekterne har HMC været med til at give kontordomicilet på Marsvej et samlet løft og skabe nye rammer for erhverv i området, samtidig med at det langsigtede samarbejde har dannet grundlag for flere succesfulde projekter.

Nyheder

HMC opfører Retailcenter Nørresundby i totalentreprise for COOP Danmark

HMC opfører Retailcenter Nørresundby i totalentreprise for COOP Danmark

HMC vinder totalentreprise på ny redningsstation i Nr. Vorupør

HMC vinder totalentreprise på ny redningsstation i Nr. Vorupør

Kalkulationsafdelingen i HMC vokser – igen

Kalkulationsafdelingen i HMC vokser – igen

No results found.