I Kirke Hyllinge i Lejre Kommune blev byggemodningen af den nye bydel Hyllinge Enge gennemført som et samlet projekt, der danner grundlag for 52 svanemærkede rækkehuse og 30 parcelgrunde. HMC Byg & Anlæg varetog totalentreprisen på byggemodningen og stod for etableringen af områdets forsynings- og infrastrukturanlæg.
Projektet omfattede etablering af infrastrukturen til regnvand, spildevand og brugsvand samt øvrige anlægsarbejder, der understøtter udviklingen af den nye bydel. Derudover udførte HMC fundamenter til de 52 rækkehuse for BM Byggeindustri.
I planlægningen af området blev der lagt vægt på bæredygtige løsninger og attraktive uderum. Bydelen er udformet med fokus på grønne områder, begrænset anvendelse af asfalt og beton samt en vejføring, der bidrager til lavere hastigheder og øget tryghed for områdets beboere.
Projektet blev gennemført på blot tolv måneder og resulterede i et nyt boligområde med 52 svanemærkede rækkehuse og 30 parcelgrunde, klar til at danne rammen om fremtidige hjem i Kirke Hyllinge. Efter byggeriets afslutning fortsatte HMC med vedligeholdelse og pleje af områdets grønne arealer.


