Projektleder til HMC

Til vores anlægsafdeling i Jylland søger vi en projektleder til separatkloakering og anlægsopgaver.

Har du lyst til at være en del af en solid og ambitiøs entreprenørvirksomhed med højt til loftet, og motiveres du af resultatskabelse, variation i opgaverne, udviklingsmuligheder og indflydelse på egen hverdag, så kan det være dig, vi leder efter.

Om stillingen

Du vil som Projektleder komme til at stå i spidsen for et eller flere af vores separatkloakeringsprojekter og få ansvaret for projektet fra opstart til aflevering. Du vil være vores mand på pladsen, hvor du i tæt samarbejde med dine kollegaer og samarbejdspartnere planlægger og udfører den daglige projektledelse samt den daglige kommunikation med bygherre, rådgivere, underentreprenører o.l.

Arbejdsopgaverne vil blandt andet være:

  • Planlægning og styring af projekter.
  • Projektøkonomi og efterkalkulation.
  • Indkøb og kontraktforhandlinger.
  • Udarbejde og revidere tidsplaner.
  • Arbejdsmiljø og kvalitetssikring.
  • Sikre en god moral og arbejdsånd blandt de ansatte.

Om dig

Du har vist gode resultater hidtil, og du er nu klar til nye udfordringer i en virksomhed, som giver dig ansvar og plads til at udvikle dig yderligere.

Vi forventer

  • Du har erfaring med udførelse af kloakprojekter i tæt bebyggelse.
  • Du har erfaring som projektleder.
  • Du er ambitiøs og drevet af at skabe resultater.
  • Du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt og kan formidle et budskab på en sober og måde, så der opnås accept og ejerskab hos modtageren.
  • At du som person er udadvendt, har overblik, er kvalitetsbevidst, omhyggelig, og ikke mindst er vant til at arbejde med stramme deadlines og stadig være i stand til at bevare roen og overblikket.
  • At du har en stærk gennemslagskraft samtidig med, at du er holdspilleren, der værdsætter og udnytter synergien i samarbejdet med kolleger.

Vi tilbyder dig

  • Gode muligheder for personlig udvikling både i jobbet og gennem løbende efteruddannelse.
  • Et uformelt arbejdsmiljø med gode kollegaer i alle aldre
  • Spændende projekter.
  • Ansvar, ledelse og en løn som modsvarer dine kvalifikationer.

Vi er en virksomhed i udvikling, så for den rette kandidat, vil der være rig mulighed for at forme fremtidens HMC.

 

Søg stillingen

Ansøgning og CV sendes til Afdelingsleder, Nicolai Føhns Pedersen på
nfp@hmc-as.dk

Har du spørgsmål til stillingen, kan Nicolai kontaktes på 51 17 98 00.

Om HMC

Vores styrke ligger i vores brede kompetenceområder inden for Boligbyggeri, Erhverv, Forsyning, Industri, Institution og Landbrug. Vi er omkring 300 medarbejdere fordelt i Danmark, med hovedkontor i Løgstør og afdelinger i Thisted og Glostrup.

Anlægsafdelingen beskæftiger sig primært med hovedentrepriser for forsyningsvirksomheder samt arbejder med øvrige offentlige bygherre.