Boligbyggeriet i Birkerød kendetegner sig ved at være integreret i landskabet og mellem eksisterende bygninger, som har de ligget der altid.
Vi har med hovedentreprisen stået for jord, kloak, beton, murer, tømrer, el, VVS og inventar samt anlæg og p-pladser på de i alt 9 rækkehuse.
Hvert rækkehuse er i 2 etager med loft til kip og fordeler sig på cirka 135 m2.
Overordnet spiller varme jordfarver i murværk og vinduesrammer harmonisk sammen med de grønne udenomsarealer, og stemningen er sat for det gode familieliv. De tre nybyggede rækkehusklynger rammer området æstetisk ind sammen med den nærliggende villa, Casa Blanca, der forud for projektet gennemgik en renovering og blev ombygget til to lejligheder.
Rækkehusene og villaen ligger på en fælles grund som bl.a. rummer 21 p-pladser med el-ladestandere. Et fælles cykel- og affaldsskur, hvor der på taget er etableret solfangere, der supplerer jordvarmeanlægget under p-pladsen. Alle rækkehusene er således opvarmet med egen jordvarme.
Arkitekt: AG5 Arkitekter A/S og Vagn Borlund.