Men hvad laver en anlægsstruktør egentlig?
En anlægsstruktør er med til at forme omgivelserne omkring os. Det er dig, der anlægger pladser, veje og belægninger – og som sørger for, at vand, kloak og forsyning ligger rigtigt under jorden. Meget af arbejdet kan ikke ses bagefter, men det er helt afgørende for, at alting fungerer, som det skal.
Lærling ved HMC
Som lærling i HMC bliver du oplært i alt fra anlæg af belægninger og pladser til etablering af kloak- og forsyningsledninger. Du arbejder udendørs i skiftende vejr og bliver fortrolig med både små og store gravemaskiner. Du lærer, hvordan man læser tegninger, planlægger sit arbejde og samarbejder med kollegaer og andre faggrupper på pladsen.
I din læretid har vi stort fokus på faglighed, kvalitetssikring og sikkerhed, og du får en forståelse for, hvordan anlægsarbejde udføres korrekt og holdbart i praksis.
Vi forventer, at du har lyst til at indgå i et samarbejde i en travl og dynamisk byggebranche, at du er mødestabil og har en sund arbejdsmoral.
Kontakt
Kontakt: Regionschef, Tomas Mørk på 29 36 58 27 eller tmo@hmc-as.dk
