10. maj 2023

HMC indhenter prominent prisnominering for in situ beton

HMC er med holdet bag Nationalparkcenter Thy nomineret til In situ prisen 2023. HMC vandt i 2020 råhusentreprisen på kloak, beton, elementer og tagarbejde med opførelsen af det arkitektonisk betonprojekt, hvor særligt potentialet med in situ beton (beton støbt på stedet) blev udnyttet æstetisk og teknisk.

Mathias Madsen, Afdelingsleder i HMC ser med den aktuelle nominering tilbage på projektet, som han var projektleder for.

”I HMC arbejder vi dagligt med beton – så vi vidste, hvad opgaven med opførelsen af Nationalparkcenter Thy ville kræve. Vi søgte i opstartsfasen på at finde den helt rigtige beton til opgaven. Valget af den rigtige beton er yderst vigtigt, og især til dette projekt, hvor mange af væggene er designet skrå med mange udsparinger og forberedt med tekniske installationer. Dertil var det æstetiske udtryk vigtigt i udvælgelsen af betonen, hvor der blev valgt og anvendt en særlig lys beton, der skulle passe godt ind i landskabet med de omkringliggende klitter i sandfarvede nuancer.

Byggeriets placering helt ud mod Vesterhavet, i Nørre Vorupør, var i sig selv spændende for byggeriet proces. Klimaet mod Vesterhavet er meget varierende, og det bød i processen på mange udfordringer, herunder blandt andet vinden og sandfygning var en faktor, der næsten dagligt skulle tages hensyn til. Mange dage måtte vi arbejde ekstra mange timer, hvis vi kunne se, der ville komme vind de efterfølgende dage. Kranarbejde med store forskallinger i vind ud mod Vesterhavet er no-go. Dertil er beton et levende materiale, der konstant tilpasser sig kulde, varme og fugt, som vi også i dette projekt måtte kalkulere med kontinuerligt.

Vi fik sat det rigtige hold af faglige profiler og medarbejdere til opgaven. De skulle præstere i alt slags vejr, og finde langsigtede løsninger hurtigt på daglig basis. Der var til tider pres på, og vi måtte arbejde i to hold skifte for at få byggeriet færdig til tiden.

Der står i dag et meningsfyldt byggeri med Nationalparkcenter Thy dels takket være nogle stærkt kompetente medarbejdere og en indsats udover det sædvanlige. Vi kan i dag nyde synet af et arkitektonisk værk og et projekt i håndværksmæssig særklasse, og vi er stolte i HMC af at have været medvirkende og særligt bidraget med håndværk i in situ beton.”

Nationalparkcenter Thy har til sommer to år bag sig, og det arkitektoniske værk i in situ beton er i dag naturligt integreret i sine omgivelser mellem marehalm, det flygtige sand og det evigt brusende Vesterhav som nabo.

Nyheder

Praktikanter har testet HMC

Praktikanter har testet HMC

Fra naturgas til komplet fjernvarme i Nors, Thy

Fra naturgas til komplet fjernvarme i Nors, Thy

Vi højner sikkerheden med digital løsning

Vi højner sikkerheden med digital løsning