Powercon landstrømsanlæg Aarhus

Landstrømsprojektet på Aarhus Havn blev gennemført som et anlægsprojekt for Powercon A/S, der leverer landstrømsanlæg til Port of Aarhus. Projektet blev udført på containerterminalen, som drives af APM (A.P. Møller), og stillede store krav til koordinering og planlægning af arbejdet.

Arbejderne omfattede etablering af en støbt platform på ca. 25 × 22 meter, hævet 0,7 meter over kajniveau, hvor landstrømsanlæggene er placeret. Derudover blev der etableret ca. 9.000 meter kabelføring som del af anlægget. Projektet blev gennemført på et aktivt havneareal, hvilket betød, at kabelarbejderne måtte udføres i nøje planlagte tidsrum om aftenen, natten og i weekender, når der ikke foregik lastning og losning af containerskibe.

Projektet blev gennemført i perioden oktober 2025 til maj 2026 og resulterede i en robust og funktionsdygtig platform, der understøtter leveringen af landstrøm til skibstrafikken på Aarhus Havn.

Fakta

Anvendelse:
Infrastruktur
Opgave:
Nyanlæg
Projektnavn:
Powercon landstrøm
Lokation:
Aarhus
Entrepriseform:
Storentreprise
Bygherre:
Powercon A/S
Areal:
500 m²

Andre referencer

No results found.