HMC Byg og Anlæg har som totalentreprenør stået for opførelsen af Skipperhus på Vestre Allé 2B i Aalborg – en moderne boligejendom med 21 lejligheder fordelt på flere etager.
Alle boliger er udformet med fokus på funktionelle planløsninger, gode lysindfald og private altaner.
Byggeriet er opført i betonelementer kombineret med murede facader og integrerede altaner, hvilket giver et solidt og æstetisk udtryk.
Under ejendommen er etableret en kælder med erhvervsarealer og tekniske installationer, som sikrer en effektiv drift og fleksibel anvendelse.


