Som en entreprenørvirksomhed i en af de mest forurenende brancher, vil vi gerne godt fra start, når der fra 2025 gælder ny EU lovgivning om at nøgletal for ESG (Miljø, Sociale forhold og Ledelse) skal indgå i årsregnskabet.
Vi vil også gerne synliggøre alle de tiltag, vi allerede har iværksat og er integreret i vores processer, og som mest har været drevet af sund fornuft, men som nu får den ekstra dimension at skulle omsættes til tal, der kan måles og kvantificeres.
I arbejdet med at blive klogere på bæredygtighedstemaet og processen i at skærpe vores bæredygtighedsstrategi fik vi i HMCs bæredygtighedsgruppe i denne uge selskab af 6 kandidater fra Det Grønne Rejsehold, der med Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling (NBE) i ryggen, har udvalgt HMC som en virksomhed, de ønsker at arbejde caseorienteret med i et 4 ugers forløb. De 6 kandidater vil i forløbet byde ind i arbejdsgruppen med hver sin kvalificerede indgangsvinkel og baggrund for et bæredygtigt take på HMC.
Under kyndig facilitering af vores eksterne bæredygtighedskonsulent, Anne Lagerberg, blev Det Grønne Rejseholds første arbejdsdag sparket i gang med brainstorm, indblik i HMC kulturen, definition af mulige indsatsområder og ikke mindst rundvisning på hele HMC matriklen i Løgstør. Der skal nemlig ses ind i maskinpark, lagerbeholdning, medarbejderstab og meget mere, når agendaen er bæredygtighed.
HMCs bæredygtighedsgruppe er nedsat til at gribe bæredygtighedstemaet og drible det ind på tværs af organisationen til forankring i processer, kommunikation og ikke mindst i adfærd. Og til sammenligning med, at vi er en organisation, hvor vi overvejende er projektdrevet, vil bæredygtighedsarbejdet ikke på samme måde have en afsluttende dato og en aflevering, men er en ongoing proces og læring i at omstille sig til den verden, vi ønsker fremadrettet og noget, der er på hverdagens dagsorden.
Vi går ydmygt, nysgerrigt og ambitiøst til arbejdet – følg med os på rejsen!