18. august 2026

HMC vinder totalentreprise på Vandtårnet Aars

HMC har indgået kontrakt på opførelsen af boligprojektet Vandtårnet Aars på Møllevej 18. Projektet omfatter 34 boliger fordelt på almene og private boliger og skal udføres som totalentreprise.
Visualiseringer: Lokalplanen

HMC kan nu offentliggøre, at kontrakten på boligprojektet Vandtårnet Aars er underskrevet. Projektet omfatter opførelsen af i alt 34 boliger fordelt på 20 almene boliger, 12 private boliger samt et dobbelthus.

Det samlede boligbyggeri udgør cirka 3.650 m² og bliver en del af den fortsatte udvikling af boligområder i Aars. Med både almene og private boliger skabes der en varieret bebyggelse, der skal danne rammen om hverdagen for kommende beboere.

Projektchef Thomas Poulsen ser frem til projektet:

Vi er glade for at have muligheden for at realisere Vandtårnet Aars sammen med gode og professionelle samarbejdspartnere. Vi har tidligere haft et rigtig godt samarbejde med både bygherre og rådgiver, og derfor ser vi frem til endnu en gang at arbejde sammen om et spændende projekt. Vi glæder os til sammen at skabe et flot boligprojekt, der bliver en positiv del af udviklingen i Aars.

Projektet udføres som totalentreprise, hvor HMC får ansvaret for at føre projektet sikkert gennem både projektering og udførelse i tæt samarbejde med projektets øvrige parter.

Byggestart forventes i oktober 2026, og de kommende måneder skal bruges på at modne projektet frem mod opstart. HMC ser frem til samarbejdet og vil gerne takke bygherre for tilliden til at realisere projektet.

Visualiseringer: Lokalplanen
Visualiseringer: Lokalplanen

Nyheder

Styrket KMA-afdeling gør HMC klar til flere komplekse projekter

Styrket KMA-afdeling gør HMC klar til flere komplekse projekter

HMC indgår totalentreprise på nyt boligbyggeri på Oliefabriksvej

HMC indgår totalentreprise på nyt boligbyggeri på Oliefabriksvej

Langvarigt samarbejde danner ramme om udviklingen på Marsvej

Langvarigt samarbejde danner ramme om udviklingen på Marsvej

No results found.