Som en del af HMC’s fortsatte udvikling er KMA‑afdelingen blevet opprioriteret for at understøtte arbejdet med projekter, hvor kravene til dokumentation, systematik og ansvarlig projektgennemførelse er stigende. Afdelingen spiller i dag en central rolle i både planlægning og udførelse af projekter inden for boligbyggeri, erhverv, institutioner, infrastruktur, industri, landbrug og tekniske anlæg.
KMA‑afdelingen består af fire medarbejdere med klare ansvarsområder:
• Michael Munkholt er kvalitetschef og har det overordnede ansvar for kvalitetssikring, processer, systematik og udvikling af virksomhedens KMA-arbejde. Han arbejder desuden med tilsyn og DS 1140-dokumentation samt implementering og opfølgning på kvalitetskrav.
• Anne Sofie Bredgaard Myrup er bæredygtighedsansvarlig med fokus på LCA‑dokumentation, klimakrav, affaldshåndtering og miljøarbejdet på byggeprojekterne.
• Tue Falk varetager rollen som arbejdsmiljøleder og arbejder både strategisk og operativt med arbejdsmiljøindsatsen i HMC’s projekter. Han har ansvar for koordinering, forebyggelse og opfølgning på arbejdsmiljøforhold samt for at sikre, at sikkerhed og trivsel tænkes ind i byggeprocessen.
• Thomas Bisgaard er kvalitetsleder understøtter implementering og opfølgning på kvalitetskrav i projekterne. Han har sin daglige gang på virksomhedens byggepladser, hvor han udfører uafhængigt tilsyn og søger for at kvalitetssikringsarbejdet ajourføres rettidigt og korrekt.
Ifølge kvalitetschef Michael Munkholt er oprustningen afgørende for at kunne håndtere projekter med stigende kompleksitet:
“De projekter, vi arbejder med i dag, bliver stadig mere komplekse og stiller højere krav til kvalitet, dokumentation, arbejdsmiljø og miljøhensyn. Med de kompetencer vi nu har samlet, står vi endnu stærkere ift. at sikre struktur, kvalitet og et godt projektforløb fra start til slut – og ikke mindst sikre, at vores kunder og bygherrer modtager gennemarbejdet og struktureret dokumentation.”
Regionschef Martin Ravn peger på, at KMA‑arbejdet er tæt forbundet med HMC’s kernekompetencer:
“Når vi arbejder med projekter inden for erhverv, boligbyggeri, institutioner og industri, er det afgørende, at kvalitet, arbejdsmiljø og klimakrav tænkes ind fra start. KMA‑afdelingen er en vigtig del af vores måde at samarbejde på og sikrer, at vi kan levere robuste løsninger – både teknisk og procesmæssigt.”
Med den styrkede KMA‑afdeling står HMC godt rustet til at gennemføre bygge- og anlægsprojekter, hvor der stilles krav til både faglighed, samarbejde og systematisk håndtering af kvalitet, arbejdsmiljø og miljøforhold gennem hele byggeprocessen.



